Juninat paa Karl Johan Hr. Munch er maler af profesion. Hans Kunst var os til megen glæde, Og gid ret mange af vor nation i "Munchens" fotspor monne træde! Men alvorsmænd de finder Munchen fæl, Hans farvepragt slaar kunsten rent ihjæl! Nogle vi ser, Som haanligt ler, Og andre, som har lyst til at
græde. * Men Munch han maler trods al
kritik, Et spil af farver, saa det skinner, I vuggegave han kosten fik, De andre pirker blot med
pinder, En anden pensler og skraber bort Og maler atter om, - det gaar ei fort; Men Edvard Munch Gir uden prunk Hver farveklat hans koster finder. |
* Forleden aften på Karl Johan Hr. Munch gaar rolig og spadserer. Med et fik kunstneren blod paa tand, Et kjærligt par han skarpt fixerer. Flux henter han sin kost og
staffeli, Hvad gjør det ham at klokken snart er ti. "En juninat" Han klat paa klat Med raske strøg paa stand leverer. |
Men parret finder, at et portræt Af deres ømhed dem generer. De tar til mæle og fandt med èt, At kunstneren dem ei flatterer. Hr. Munch gav dem igjen det glatte lag, Den feide var ei Munchens første slag. |
De skriger i: "Hjælp, politi!" Indtil en mand ham arresterer. * Hr. Munch han svarer med ironi: "En nat man maa om natten male!" -"Og dette kaller Di et maleri? Nei, mand min, derom er ei tale!" Hr. Munch maa følge ham paa "station", Slig elskes kunsten i vaar nation. To kroner han bøder paa stand. Man maa for kunsten dyrt betale! |